Foredragsholder og Hypnoseterapeut Pernille Løvvang deler sin personlige historie som søster og datter i en familie med psykisk sårbarhed - og giver et ærligt, livsbekræftende indblik i, hvordan man kan være pårørende uden at miste sig selv undervejs.

Med varme, humor og nærvær sætter Pernille fokus på, hvordan vi kan finde ro midt i kaos, og hvordan hypnose og små mentale øvelser kan være en vej til mere balance, energi og selvomsorg i hverdagen.

Foredraget giver både refleksion, konkrete værktøjer og et kærligt skub til at huske sig selv - også når man står midt i det svære.

Siden Pernilles seneste foredrag har der været en stor interesse indenfor dette emne - både fordi mange pårørende længes efter ro, og fordi vi ofte glemmer os selv midt i alt det, vi står i som pårørende.

Pernille minder os om, at vi stadig må drømme, leve og gå efter det, der gør os glade - også når livet omkring os er udfordrende. Det er ikke egoisme. Det er egenomsorg. Og det er sådan, vi bevarer os selv.