"Livet i undtagelsestilstand" ved forfatter, pårørendementor og foredragsholder Dorthe Stieper
Med afsæt i sin egen historie og cases fra sine bøger, tegner Dorthe Stieper i foredraget et portræt at, hvad det indebærer at være forældre til børn/unge med særlige behov og psykisk sårbarhed:
• De mange ekstra roller, man får som forælder
• At leve i uvished og konstant alarmberedskab – hvad gør det ved én og
• De knuste forestillinger om livet
• Skyld og skam
• Vrede og sorg
Dorthe Stieper er selv mor til en datter, der kom i alvorlig psykisk mistrivsel i udskolingen.
Datteren endte med at blive indlagt med en svær anoreksi, depression og angst.
Efterfølgende har datteren fået de underliggende diagnoser autisme, ADD og en længerevarende belastningsreaktion.
I foredraget kommer hun ikke med nogle ”quick fix”, men søger at spejle vilkårene som forældre.
Hun runder foredraget af med at beskrive, hvordan man som forælder må igennem en proces, som hun kalder en ”recovery- og discoveryrejse”, hvor man favner sig selv, sit barn og livet, som det blev – for at nå frem til en genbeskrivelse af nyt håb og mening.
Tag med på rejsen og oplev dig genkendt og mindre alene og forkert som forælder til et eller flere børn med særlige behov og psykisk sårbarhed.
Dorthe Stieper har siden 2017 arbejdet som
pårørendementor, primært for forældre til børn og unge med
særlige behov og psykisk mistrivsel. I 2019 udgav hun
bogen ”Historien om en mor. 11 mødre fortæller om at have
børn med autisme” og i 2022 udkom ”Er det mors skyld? Når
mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske
mistrivsel”. Hun er desuden vært på podcasten, ”LigeSind –
perspektiver på psykiatri og pårørende”
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 4. november 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 4. november 2026 kl. 14:00
Sted
Bygningen, Vejle Kulturhus
Ved Anlæget 14B
7100 Vejle
Arrangør
Bedre Psykiatri Vejle, Bedre Psykiatri Vejle
Tlf. +45 21268228
vejle@bedrepsykiatri.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Vejle bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser