SINDETS DAG "ANGST" ved Psykoterapeut Lene Brøndum Madsen
Infoaften om ANGST
Kom og hør om hvad angst er, og hvordan vi kan forstå den. Bliv klogere på symptomer, mulige årsager og hvordan du kan hjælpe dig selv og andre.
Lene Brøndum Madsen, psykoterapeut med speciale i angst fortæller denne aften sin egen historie om panikangst gennem mange år, om sin sygemelding i 7 måneder fra jobbet som projektleder på Syddansk Universitet og om hendes vej tilbage til jobbet og helt fri af angsten. Lene arbejder nu gennem 17 år på fuld tid som privatpraktiserende psykoterapeut i Kolding, hvor hun hjælper børn, voksne, par og familier.
Lenes hjertesag er angsten og afstigmatisering ift. psykiske lidelser generelt.
ANGST ER DEN MEST ALMINDELIGE PSYKISKE LIDELSE I DANMARK
400.000 børn og voksne i Danmark lider lige nu af angst i en grad, så det begrænser deres livskvalitet og ofte også evnen til at gå på arbejde, i skole eller tage en uddannelse.
Angst koster årligt det danske samfund omkring 10 mia. kroner og er hyppigste årsag til førtidspensionering – således tilkendes flere pension pga angst end samtlige lidelser i bevægeapparatet tilsammen.
”Angst er den mest almindelige psykiske lidelse i Danmark. Hvert 5. menneske i Danmark vil i løbet af en livstid blive ramt af angst. Det er således dobbelt så almindeligt at lide af angst som at være deprimeret. Når mennesker rammes af angst, så lider også de pårørende, fordi angsten ofte fører til isolation for den ramte. Vi kender allesammen nogen, som kender angsten, men på trods af dette, så er angst stadig ikke noget, vi taler ret meget med hinanden om, men det gør vi altså denne aften” siger Lene Brøndum Madsen.
Kom og vær med til en vigtig og oplysende Informationsaften og hør hvad angst er, og hvad hjælpen kan være.
Selve Informationsaftenen starter Kl. 19 - Dørene åbnes Kl.18 hvor publikum kan besøge foreningernes stande.
Der vil kunne købes kaffe og kage for Kr. 25 som IFS står for.
Arrangører: Bedre Psykiatri Vejle, PsykInfo, OCD Foreningen Vejle, SIND Vejle og IFS.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 19:00 til 21:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 7. oktober 2026 kl. 14:00
Sted
Sundhedshuset Vejle Auditoriet
Vestre Engvej 51 indgang B
7100 Vejle
Arrangør
Bedre Psykiatri Vejle, Bedre Psykiatri Vejle
Tlf. +45 21268228
vejle@bedrepsykiatri.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Bedre Psykiatri Vejle bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser